Læreruddannelsen skal være tidssvarende

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II, skal blandt andet sikre, at folkeskolens lærere er opdateret i forhold til folkeskolens formål og mål, hedder det i Uddannelsesplan II, som er under høring i øjeblikket, men læreruddannelsen skal også i høj grad tilpasses folkeskolelovgivningen, hedder det i Naalakkersuisuts plan.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
13. februar 2014 13:31

Folkeskolelærernes fagforening, IMAK's formand, Sivso Dorph siger, at man altid kan diskutere om læreruddannelsen er tidsvarende i dag.

- Jeg mener, at det er nødvendigt at styrke de faglige indhold i læreruddannelsen. Derudover er der jo også en grundtanke, at man skal give lærerne flest mulige redskaber til at kunne undervise på forskellige metoder, sådan at man tilpasser sin undervisning i det konkrete undervisnings situation, alt afhænger af hvem man undertviser, siger Sivso Dorph.

Endvidere skal læreruddannelsen være orienteret om og aktivt deltage i det pædagogiske udviklingsarbejde i folkeskolen, så uddannelsen også fokusere på de aktuelle problenstillinger i dagens folkeskole.

- Uddannelsen skal altid være tidsvarende, så den svarer til det behov som samfundet har. Derfor hilser vi planen velkommen, siger Sivso Dorph.

I mange år har folkeskolelærerne efterlyst, at flest mulige lærere underviser i fag, de er uddannet til at undervise i. Derfor har Naalakkersuisut i deres plan en ændring af studieordningen, så lærerstuderende skal vælge et af folkeskolens store fag, såsom grønlandsk, dansk matematik og engelsk.

Og det er en god ide, siger folkeskolelærernes formand.

- Når man underviser i et fag, som man er svag i, så giver man eleverne færre redskaber, hvorimod hvis man underviser, som man er gode til, så giver man eleverne gode redskaber, siger folkeskolelærernes formand, Sivso Dorph og gør opmærksom på, at Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II, idet hele taget er spændende og hilser den velkommen.