Lærerne har stort fravær

Lærernes store fravær i folkeskolen kommer til at få konsekvenser i den nuværende skoleår, og det går ud over de ældre i skolen.
Skrevet af Per Andersen
31. august 2011 12:30

Skolerne i Nuuk har brugt næsten fem millioner kroner til vikarer i løbet af seks måneder. Det er trefjerdedele af det beløb, som Kommuneqarfik Sermersooq årligt har afsat til vikarer i Nuuk, nemlig seks millioner kroner. Det store forbrug af vikarer skyldes stort fravær blandt lærerne i Nuuk.

- Jeg kan bekræfte, at der er blevet brugt mange penge på vikarer i det foregående skoleår fra december til juni. Vi skal derfor begrænse brug af vikarer i det nye skoleår, siger Hans Peter Broberg, der er skolechef i Kommuneqarfik Sermersooq til KNR.

Der er allerede brugt 4,5 millioner kroner til vikarer i år. Det betyder, at skolerne kun har 1,5 millioner kroner til brug af vikarer til december og dermed skal begrænse brugen af vikarer

Skolechef i Kommuneqarfik Sermersooq understreger, at det ikke er alle klassetrin, der kommer til mærke mindre brug af vikarer.

- Skolerne i Nuuk skal selv afgøre hvorvidt man vil bruge vikarer, men vi har besluttet, at det ikke skal gå ud over de yngste i skolerne, siger Hans Peter Broberg.

Skolerne vil køre normalt igen fra december, når de nye bevillinger bliver gældende, forsikrer Hans Peter Broberg.