Lærer dømt for at forføre elev

Grønlands Landsret har stadfæstet en kredsretsafgørelse i en sag, hvor en 29-årig folkeskolelærer fra Qasigiannguit er dømt for at have misbrugt sin stilling og forført en 15-årig elev.
Foto © : KNR
Skrevet af Oline I. Olsen
23. marts 2012 08:41

Manden skal nu seks måneder i anstalt og er samtidig blevet frakendt retten til at undervise piger og unge kvinder under 18 år.

Et skoleprojekt om sexforbrydelser var startskuddet på sagen fra Qasigiannguit, da elever fra skolen var på besøg i politistationen for at få svar til deres projekt. Her spørger en af pigerne om, hvad man kan gøre ved en lærer, der skriver sms'er til eleverne, blandt andet om han gerne at vil tungekysse og have samleje med dem. En af pigerne fra klassen havde nemlig modtaget sådanne beskeder fra en lærer i skolen.

Her oplyser politiet pigen, at det er en overtrædelse af kriminalloven, hvorefter de begynder deres undersøgelse af sagen. Og under afhøring af to piger, forklarer den ene pige at, hun i 2010 i to tilfælde har haft samleje med skolelæren.

Politiet indhenter også oplysninger om mobilkorrespondancer mellem læreren og eleven, hvori det fremgår, at læreren i en periode på fire måneder har sendt ikke færre end 536 sms'er til eleven.

Læreren bliver suspenderet fra skolen, mens sagen bliver efterforsket og har i øvrigt været det siden.

Sagen ender i kredsretten i 2011, hvor læreren bliver idømt seks måneders anstaltsanbringelse for forførelse af sin elev på under 18 år, som han var betroet til at undervise. Og han bliver frakendt retten til at undervise piger og unge kvinder under 18 år og skal betale erstatning på 20.000 kroner til sin tidligere elev for tort.

Men, læreren nægter sig skyldig og anker dommen til Grønlands Landsret.

Under begge retssager nægter læreren sig skyldig. Han nægter at havde sendt sms-beskeder til sin elev, hvori han forklarede at han ikke kendte noget til de afsendte sms’er via hans mobil, og han har via Google undersøgt, om andre kunne have benyttet hans mobil, men har ingen forklaringer på det.

Kun den ene gang har han sendt sms-beskeder til sine elever, og det for at ønske dem glædelig jul. Og han benægter sin elevs forklaringer, om samleje på skolens læreværelse og en anden gang på en anden adresse.

Det tog Grønlands Landsret godt et år, før de behandler ankesagen, fordi tiltalte og vidner var flyttet andre steder hen. Men her bliver kredsrettens dom stadfæstet, og først nu skal læren afsone sin dom på seks måneder, betale erstatningen og fremover ikke undervise unge kvinder under 18 år.