Læge: Klager på Facebook mangler ofte fakta

Klager over sundhedspersonale på sociale medier hjælper ikke og forhindrer ikke fejl i fremtiden. Til gengæld bliver sagerne med stor sandsynlighed fremstillet ensidigt eller direkte usandt, mener læge.
Der er stor risiko for faktuelle fejl, når klager deles på sociale medier, mener læge Peter Vencken.
Skrevet af Merete Lindstrøm
07. november 2019 08:39

Der er som regel to sider af en sag, og de kommer ikke altid til udtryk, når befolkningen klager over sundhedsvæsenet på Facebook. Derfor vil både politikere og sundhedspersonale gerne tendensen til livs.

- Kritik er for mit vedkommende ikke noget problem i sig selv. Problemet er, at de ting på Facebook ofte er om enkeltsager, hvor vi ikke kan udtale os, og hvor vi ellers gerne vil have en dialog, siger regionslæge i Narsaq Peter Vencken.

Han påpeger, at der ofte vil mangle faktuelle oplysninger i den slags opslag, og at folk som altid, når det handler om nyheder på Facebook, er nødt til at læse opslagene med kritiske øjne. Sundhedspersonalet har nemlig ingen mulighed for at kommentere enkeltsager offentligt.

- Vi har forståelse for, at man har oplevet dårlig behandling eller det, der er værre, men ofte er det en envejsting, hvor vi ikke kan gå ind og supplere med fakta, siger han.

Der er flere muligheder for at klage formelt 

Ifølge tal fra Naalakkersuisut blev der i 2018 behandlet 76 såkaldte serviceklager til sundhedsvæsenet, hvoraf 16 har fået helt eller delvist medhold. Samme år var der 95 klagesager, som omfatter behandlingsklager, hos landsægen.

LÆS OGSÅ Politiker: Kan vi så få kammertonen

Peter Venckel efterlyser i forbindelse med Facebook-klagerne en ordentlig dialog om, hvordan man undgår fejl, og hvordan man giver den bedst mulige service til befolkningen.

Der findes to typer af klager

Behandlingsklager: Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling, fødselshjælp, pleje, forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, information om - og samtykke til behandling, journalføring, sundhedspersoners tavshedspligt, lægeerklæringer.

 

Serviceklager som dækker sundhedsvæsenets service herunder: Personalets opførsel, lokaleforhold, konsultationens åbningstider og ventetider

- Dialog er faktisk lige nøjagtig det, vi ønsker med befolkningen. Vi vil meget gerne i dialog om, hvordan vi kan forbedre sundhedsvæsenet, siger han.

Derfor bliver der også taget affære, når der dukker opslag op på sociale medier. Der bliver ofte taget kontakt til dem, der har skrevet opslaget, og folk bliver inviteret ind til møder om sagen.

Vil patienterne det bedste 

Men helt grundlæggende så mangler Peter Vencken forståelse for, at alle vil det samme.

- Befolkningen skal selvfølgelig forstå, at vi virkelig forsøger at gøre alt for at servicere folk. Vi er slet ikke interesseret i at have utilfredse borgere, men vi er også nødt til at sætte grænser engang imellem, siger han. 

Peter Vencken opfordrer borgerne til at organiserer sig i patientforeninger og gå i dialog med sundhedsvæsenet i stedet for at lave opslag på Facebook.

peqqik.gl kan man finde en liste over patientforeninger, men der er ingen almen af slagsen endnu.