Kvoter for store hvaler ændret

Kvoterne for store hvaler for 2010 - 2012 er ændret efter den Internationale Hvalfangstkommissions (IWC) for nyligt afholdt møde.
12. juli 2010 13:18

Den årlige vestgrønlandske kvote for vågehvalen (sildepisker) er som følge af ny biologisk rådgivning reduceret fra 200 til 178, med mulighed for overførsel af 15 ubrugte til det påfølgende år.

- Dette ventes ikke at få nogen praktisk betydning for det årlige udbytte, da den årlige fangst i de sidste år haver ligget på niveauet omkring den nye kvote. Så langt i sæsonen er der kun fanget i overkant af 30 vågehvaler, derfor vil der ikke forekomme ændringer i kvoterne inden den årlige genfordeling af kvoten sidst i august, oplyser Departementet for Fiskeri i en pressemeddelelse.

Den østgrønlandske kvote på 12 vågehvaler, med mulighed for overførsel af 3 dyr til det påfølgende år, bliver uændret.

Finhvalskvoten er reduceret fra 19 til 10 per år som følge af forhandlingerne af pukkelhvalskvoten.

- Den gennemsnitlige finhvalsfangst i de sidste 4 år, har ligget nært den nye kvote, derfor vil det reelt set ikke føre til en særlig reduktion af den grønlandske finhvalsfangst, begrunder Departementet for Fiskeri nedskæringen af kvoten.

Grønland har fået tildelt en kvote på pukkelhval for første gang siden 1986. Den årlige kvote bliver på 9 dyr, med mulighed for overførsel af 2 ubrugte til det påfølgende år. Den geografiske fordeling af denne kvote vil ske i samarbejde mellem KANUKOKA, KNAPK og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Departementet for fiskere oplyser endvidere, at inden fangsten på pukkelhval starter, er det nødvendigt at opdatere bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst af store hvaler. Dette forventes at falde på plads i september, hvorfor

fangsten af pukkelhvaler forventes at starte fra begyndelsen af september, hvor kvotefordelingen også vil være på plads.

Kvoten for grønlandshval bliver uændret med 2 dyr per år, med mulighed til at overføre 2 ubrugte til det påfølgende år.