Kvote snart fisket op

Fiskeriet efter hellefisk stopper ved Uummannaq den 16. oktober.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. oktober 2011 12:37

Kvartalskvoten i Uummannaq er tæt på at være fisket op små to uger inde i 4. kvartal. Naalakkersuisut har tidligere bebudet at der ikke kommer ekstrakvoter, dermed kan fiskerne regne med at der ikke bliver fisket efter hellefisk i Uummannaq fjorden resten af året.

- Årsagen til den hurtigt opbrugte restkvote i Uummannaq er, dels en meget høj fiskeriindsats siden genåbningen af forvaltningsområdet den 26. september.

- Dels er der foretaget kvotetræk for cirka 350 tons hellefisk fanget tidligere i sæsonen i Uummannaq, meddeler Niels J. Laursen fra Grønlands Licenskontrol.

Selvstyret understreger at den samlede fangst i 2011 svarer til fangstmængderne i Uummannaq i de forgående år.