Kvindeskolen klar til åbning

Fra 1. februar kan man igen uddanne sig inden for skindsyning, -bearbejdelse og produktion af den grønlandsk nationaldragt.
Skrevet af Najaaraq Egede
13. januar 2010 06:47

Knud Rasmussens Højskole åbner Kvindeskolen. Det sker allerede 1. februar i år. Undervisningen skal bestå i skindbehandling og syning af grønlandsdragten.

- Det er en slags erhvervsuddannelse, som kører på forsøgsbasis. Det er tænkt som en forsøgsorning med henblik på at etablere en rigtig designskole, siger forstander Jakob Møller Lyberth.

Højskolen skal derfor bruge 2 år som forsøgsperiode med fagene skindsyning, skindbearbejdelse og syning af den grønlandske nationaldragt.

Højskolen har allerede fået henvendelser fra interesserede.

- Vi regner med at optage 10 studerende, som skal gennemføre et uddannelsesforløb på mindst 1 år og maksimalt 2 år, siger han.

Kvindeskolen brugere lærere, der allerede er ansat på Knud Rasmussens Højskole, og har derudover kontakter til flere eksterne kræfter, som de vi bruge som timelærere i fremtiden.

Jakob Møller Lyberth oplyser, at sidste frist for tilmelding i den foreløbige 1-årige undervisning er 15. januar.