Kvinde kastet ud fra første sal

Fredag i sidste uge blev en kvinde kastet ud fra første sal i en boligblok i Qaqortoq. En mand er anholdt.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
15. august 2016 15:54

Fredag aften omkring klokken 18.30 modtog politiet i Qaqortoq en anmeldelse om, at en kvinde var blevet smidt ud fra første sal i boligblok i byen. Det skriver politiet i en pressemeddelelse mandag eftermiddag. 

Politiet ankom til stedet kort efter. Her kunne de anholde og sigte en mand i midten af 30'erne for vold.

Lørdag blev den anholdte fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 28 dage.

Kvinden blev efter den voldsomme hændelse kørt til sygehuset. Hun er uden for livsfare.

Politiet efterforsker stadig sagen, oplyser de.