Kvinde får halvt år i anstalt

En kvinde som skamferede sin mands ansigt og hals med en ødelagt flaske, har været tilbageholdt i Nuuk siden den 8. maj. Nu har hun fået en dom for vold i stedet for forsøg på manddrab.
Skrevet af Najaaraq Egede
24. maj 2011 13:12

Anklagemyndigheden i Nuuk, altså Nuuk politi, har undersøgt sagen, og fandt efter afhøring af vidner frem til, at der var tale om jalousi mellem parret, den dag voldsepisoden skete. Derfor konkluderer anklagemyndigheden nu, at kvinden, der skar sin mand i ansigt og hals skal dømmes ud fra voldsparagraffen og ikke ud fra paragraffen, der vedrører forsøg på manddrab.

Jalousien mellem kæresteparret udviklede sig, så en flaske blev brugt som våben.

Dette blev bekræftet af vidner. Kvinden, der brugte en flaske mod sin mand, skulle anklages for vold overfor sin mand.

Nuuk Kredsret besluttede i går, at kvinden skal et halvt år i Anstalten. Også de dage efter tilbageholdelsen fra 8. maj skal regnes med, det oplyser retsformand Myrna Lynge.