Kvinde blev fanget i en lavine ved Nuuk
40 minutter måtte en kvinde bruge på at grave sig fri, efter hun i går blev fanget i en lavine i tæt ved Nuuk.
Det skriver snescooterforeningen Qamutit på sin Facebookside.
Kvinden var til fods, da sneen pludselig skred og fangede hende under sneen.
Vær opmærksom
Foreningen opfordrer folk til, at man skal være særligt opmærksom på, at der er stor risiko for laviner i området, og at man har det rette udstyr med sig, når man bevæger sig ud i fjeldet.
- Om du er til fods eller på snescooter, så hav lavineudstyr med, skriver snescooterforeningen.
Foreningen henviser især til, at man bør have en lavinesonde, en lavinebipper og en skovl med sig.
- Hvis man har en lavinerygsæk er det selvfølgelig også en ting, der kan redde ens liv.
Politi og brandvæsen oplyser til KNR, at de ikke har været inde over sagen.