Kvinde banker mand

En kvinde, der er omkring 40 år, blev taget af Aasiaat Politi i lørdags. Kvinden blev anmeldt for vold mod sin samlever lørdag eftermiddag.
Skrevet af Najaaraq Egede
14. februar 2011 10:29

Kvinden blev prøveløsladt fra Anstalten for Domsfældte 17. januar i år for gentagen vold, og manglede stadig at afsone 151 dage, fortæller daglig leder hos Aasiaat Politi Aqqaluk Petersen til KNR.

- På gentagelsesvirkning og for overtrædelse af løsladelsesvilkårene valgte vi at tilbageholde kvinden, siger han.

Kvinden blev fremsat i Aasiaat Kredsret i går søndag, hvor der her blev besluttet at tilbageholde kvinden i 15 dage.