Kvanefjeld kan være et dække for uranproduktion
Det mener flere miljøorganisationer, der i forbindelse med det netop overståede valg har udsendt en pressemeddelelse.
- Vi frygter, at den egentlige drivkraft bag planerne i Kvanefjeld er uranudvinding. Selv om Grønland ikke er medlem af EU, vil stærke kræfter i EU se en import fra Grønland som en art selvforsyning med uran, siger Christian Ege, der er sekretariatsleder for interesseorganisationen Det Økologiske Råd.
Begrundelsen er, at 97 procent af EU’s uranforsyning p.t. skal importeres.
Det er en gammel nyhed, at sjældne jordartsmetaller i Kvanefjeld, i modsætning til den nærliggende forekomst i fjeldformationen Kringlerne, knytter sig tæt til de radioaktive grundstoffer uran og thorium.
En tidligere undersøgelse, foretaget af Risø, har sandsynliggjort et indhold på 20.500 ton uran i Kvanefjeld. Og selv om der kan være mere, mener Grønland og Danmarks Nationale Geologiske Undersøgelser, i daglig tale Geus, at uranforekomsten, i hvert fald set i verdenssammenhæng, er relativt lille og af lav lødighed.
Og Geus fastslår, at en produktion af sjældne jordarters metaller ikke kan foregå, uden at uden at der samtidig foretages en udskillelse af af uran og thorium.
Det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy - GME, der har eneretten til at efterforske Kvanefjeld, har overhovedet ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at selskabet ud over sjældne jordartsmetaller vil udvinde uran og zink. Selskabet kalder Kvanefjeld-projektet for en multimine. Fremtiden for sådan en multimine er dog langtfra sikker på grund af nul-tolerancepolitikken overfor uran.
Indtil det bliver afgjort, og det kan formelt tidligst ske, når en ekspertgruppe i maj har undersøgt konsekvenserne af at ophæve den, har Greenland Minerals and Energy lukket projektet ned - for uden uran, ingen sjældne jordartsmetaller.
