Kuupik sender afbud til dronningen

Formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist har sendt afbud til dronning Margrethes 70 års fødselsdagsfest.
Skrevet af Louise M. Kleemann
24. marts 2010 07:51

Normalt tropper såvel formanden for Naalakkersuisut og Inatsisartut op, når Dronning Margrethe og andre af kongehusets betydelige medlemmer udsender officielle invitationer. Men sådan bliver det ikke ved fejringen af Dronning Margrethes 70-års fødselsdag den 16. april, skriver sermitsiaq.ag.

Ifølge avisen har Kuupik Kleist i stedet valgt at prioritere det politiske arbejde under forårssamlingen i Inatsisartut.

Ifølge AG’s oplysninger kommer formanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, formentlig til at repræsentere det officielle Grønland alene.