Kuupik Kleist og Det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg var ikke enige om, hvorvidt Grønland burde kræve en uvildig undersøgelse af CIA-sagen. Fra Naalakkersuisuts side frygtede man nemlig, at det krav kunne skade Grønlands udenrigspolitiske muligheder fremover.
Det var uenighed mellem Naalakkersuisut og Det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, der trak spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skulle afkræve Danmark en uvildig undersøgelse i CIA-sagen i over to måneders langdrag.
- Jeg synes, vi har været igennem en drøj, sej kamp for at nå dertil, men langt om længe synes han (Kuupik Kleist red.), at det er i orden og vil gerne efterkomme det samlede Inatsisartut-udvalgs anbefalinger, fortæller et af Siumuts medlemmer i Det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Aleqa Hammond. Det drøje og seje skyldtes Kuupik Kleists modstand mod at forlange en undersøgelse:
- I starten var det således, at Naalakkersuisut-formanden ikke mente, at vi ville nå nogen steder fordi der ikke ville komme nogen nye informationer ud af det. Men så har vi fra udvalgets side sagt: Jamen det kan vi jo ikke vide før en uvildig undersøgelse. Og vi er glade for, at han nu vil tage opgaven til sig, siger Aleqa Hammond.
Ifølge Aleqa Hammond tror Kuupik Kleist altså ikke på, at en uvildig undersøgelse vil bringe noget nyt for dagens lys. Så direkte vil han dog ikke selv sige det, men han fortæller, at han undervejs i den langtrukne proces har fremført argumenter for, at Grønland burde spille sine kort anderledes: For hvis danskerne siger ja til en undersøgelse, vil det give dem en undskyldning for ikke at se på andre af Grønlands ønsker på det udenrigspolitiske område, imens undersøgelsen står på - hvilket som bekendt kan vare længe.
- Det kan evt. medføre, at arbejdet med andre sager berostilles i mellemtiden, fordi der skal gennemføres en uvildig undersøgelse, siger Kuupik Kleist og henviser til Grønlands ambition om sammen med den danske regering at få lavet en skriftligt formuleret procedure i sager som for eksempel denne. Et dokument, der fremover vil stille Grønland mere sikkert. Så uenigheden handler ikke om modstridende politiske ønsker, men om hvilken strategi, man fra Grønlands side bør vælge over for Danmark for at få ønsket om mere indflydelse i udenrigspolitikken opfyldt.
Udvalgets formand, Demokraternes Justus Hansen, er modsat Kuupik Kleist overbevist om, at en undersøgelse vil løfte tæppet for gemte oplysninger OG derefter tvinge danskerne til at give Grønland mere selvstændighed.
- Hvis man har tilbageholdt nogle oplysninger over for os, så vil vi selvfølgelig være kritiske og sige til den danske regering: Hallo, kære venner, vi er med i et rigsfællesskab. Vi vil også gerne høres, når sådan nogle ting sker. Jeg kan ikke se andet end, at det vil være startskuddet for, at vi endelig hjemtager området eller store dele af området, siger formand for Det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Justus Hansen.
