Kuupik Kleist: Efterslæb kan få store økonomiske konsekvenser

Formanden for Naalakkersuisut erkender at fortolkningerne af Kyotoforpligtelserne er splittede. Hvis Danmark fortolker Kyototeksten mest korrekt, så kan der komme en alvorlig regning til Landskassen.

Regeringen i Danmark fastholder, at Kyotoaftalen betyder, at Grønland skal reducere sit CO2 udslip med 8 procent. Mens Naalakkersuisut mener, at en aktiv indsats er nok. Når vi skriver 2012, altså om knapt to år, så er der, ifølge formanden for Naalakkersuisut, to mulige afslutninger på uenighederne.

- Enten får vi ret, eller også får den danske regering ret. Og afhængig af udfaldet, står der nogle problematikker tilbage, som vi skal tage stilling til, siger Kuupik Kleist.

Hvis Grønland får ret, er vi forpligtet til at udøve en aktiv indsats for at reducere CO2 udslippet. Men siden 2001, hvor vi underskrev Kyotoaftalen har de aktive klimatiltag været minimale.

- Jeg mener at der siden 2001 er blevet gjort alt for lidt aktivt for at reducere på CO2-udslippet, og gjort alt for lidt for at finde muligheder for en reduktion, siger Kuupik Kleist.

Han indrømmer altså, at den grønlandske indsats for at reducere CO2 udslippet indtil nu har været sløv. Og at det efterlader Grønland i et slemt dilemma.

- Det efterlader os under alle omstændigheder med et efterslæb i forhold til de 8 procent, og det efterslæb er idag så stort, at jeg ikke mener det kan lade sig gøre at indhente det inden slutningen af 2012. Og får den danske regering ret i sin fortolkning, så står vi selvfølgelig med et problem. Med et efterslæb, som skal dækkes ind på den ene eller den anden måde, erkender Kuupik Kleist.

Ender uenigheden med, at Danmark får ret, og de 8 procent er gældende, så kan det blive en meget dyr omgang for Landskassen.

- En mulighed kan blive, at gå ud at købe CO2-kvoter til at dække efterslæbet. Men det vil jeg ikke lægge mig fast på idag. Det afhænger af nye forhandlinger. Men i givet fald, så er det ihvertfald en problematik vi skal forholde os til. Både politisk og praktisk, men også økonomisk, for det kan få økonomiske konsekvenser for os, slutter formanden for Naalakkersuisut.