Kursus om ADHD og autisme

I disse dage afsluttes et kursusarrangeret af Socialpædagogisk Seminarium, Kompetenceudviklingscenter om ADHD og autisme for mange deltagere fra kysten.
Skrevet af Simon Uldum -
30. maj 2013 11:41

30 deltager fra kysten startede 28. maj med slutdato til 1. juni på det sidste modul i kurset ADHD og autisme på Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium, Kompetenceudviklingscenter.

Deltagere er ansatte der arbejder med personer der har ADHD eller autisme. I Kompetenceudviklingscenteret er målet med kurserne også, at deltagerne skal, for at fastholde den viden de får gennem kurset, have lavet opgaver mellem kurserne, som de fremlægger ved efterfølgende modul til deres medkursister, siger leder af Kompetenceudviklingscenteret Karo Thomsen Fleischer, og fortsætter:

- Kurser ADHD og autisme kommer bl.a. ind på følgende: Diagnoser og det samfundsmæssige grundlag, Undersøgelse, diagnosticering og behandling, Psykologiske forklaringsmodeller.

Formålet er at der skal skabes en fælles forståelse af teoretisk begrebsramme for ADHD og ASF. Kursisterne præsenteres for og reflekterer over teori og begreber, samfundssyn, medicinering og behandling, Sociale historier, Tegneseriesamtale, Kognitive pædagogiske metoder f.eks. KAT-kasse.

Når man arbejder med mennesker som bruger og som kollegaer, kan det være nødvendigt med viden omkring hvorledes man kan gennemføre ”Samarbejdsbaseret problemløsning”, som også er et af emnerne i kurset.

Og det er også vigtigt, at man har ”Selvforståelse”, Forældresamarbejde, Forældre uddannelse, Motivation, Konfliktforståelse.

I disse dage er emner som: Udvikling, Samarbejde og konfliktforståelse der er i fokus. Og ikke mindst beskæftiger de sig med: Forældresamarbejde, Forældreundervisning og Motivation.

- Jeg har ikke vidst hvordan man arbejdede med personer der har ADHD, og jeg har holdt mg tibage, fordi jeg har set dem som værende syge som man ikke skulle nærme sig. Nu har jeg fået større motivation for at arbejde med personer der har ADHD, fordi jeg nu har forstået, at det er en handicap de har, siger en deltager i kurset Lars Peter Frederiksen, fra Angerlarsimaffik Akilliit i Qaqortoq.

En anden kursist, Sara Street, supplerer: Jeg har fået større forståelse for hvorledes jeg som ansat skal handle i forhold til personer med ADHD og autisme diagnose. Bla. At det er vigtigt, at deres daglig rytme er struktureret og forudsigeligt. Sara Street er ansat i daginstitution Nuunu i Uummannaq.

- Jeg har også fundet ud af, at det er nødvendigt med information for lokalbefolkningen. Det agter vi at gøre når vi kommer tilbage til vores by, fordi den viden vi har fået vil vi meget gerne dele med andre, siger Ane Johansen som er støtteperson i skolen.

Det sidste modul bliver gennemført fra 28. maj med slutdato 1. juni.