Kunsten at finde 115 millioner

Det fremgår af politisk-økonomisk beretning 2010, der tirsdag er på dagsordenen i Inatsisartut.

Debatten giver traditionelt et fingerpeg om, hvordan selve finanslovsforhandlingerne vil forløbe til efteråret. Derfor forventes debatten at blive et af de dramatiske højdepunkter på forårssamlingen.

På den baggrund har KNR interviewet Grønlandsbankens administrerende direktør Martin Kviesgaard om, hvordan politikerne kan finde 115 millioner kroner.

- I den politisk-økonomisk beretning 2010 bliver der jo peget på muligheden for at øge skatteindtægterne til samfundet. Og det er helt sikkert én af de skruer, der er at skrue på. Men grundlæggende er det Naalakkersuisuts opgave at få indtægterne til at passe med udgifterne, så derfor er der også muligheden for at se på yderligere besparelser. Skatteskruen er i hvert fald ikke én, man kan blive ved med at skrue på i al evighed, siger Martin Kviesgaard.

Hvad kan man gøre ud over at skrue på skatteskruen?

- Man kan forsøge at øge indkomsten i samfundet, øge lønindkomsten blandt borgerne, så der er et større beskatningsgrundlag. Højere skatter for den enkelte borger vil på et tidspunkt blive et væsentligt problem – også for samfundet. Men kan man gøre det attraktivt at arbejde og drive virksomhed i Grønland, så øger man også indkomstgrundlaget til beskatning.

Hvad er problemet, hvis man bare stifter gæld på 115 millioner kroner?

- Der er ingen tvivl om, at hvis man låner til flere omkostninger og mere forbrug i dag, så skal pengene betales tilbage senere. Og det bliver dyrere på grund af renter, og det bliver fremtidige skatteydere, der skal betale det, i stedet for de borgere, der nyder godt af samfundet i dag.

I øjeblikket har vi lavkonjunktur. Hvad betydning har det, at man skal træffe de beslutninger nu og ikke for 3, 4 eller 5 år siden?

- Det gør det jo vanskeligere. For der er ikke en automatisk fremgang i økonomien. De senere år, hvor vi har haft fremgang, steg udgifterne i det offentlige hurtigere end indtægterne. Og det er jo ret uheldigt. Derfor er der særligt brug for, at der bliver kigget godt og grundigt på omkostningerne og på indtægterne lige nu.

I politisk-økonomisk beretning 2010 er der en oversigt over de kommende overslagsår. Her kan man se, at man vil rette op på økonomien over tid, men lige præcis i år er man nødt til at have et større minus, end man egentlig ville have. Hvad er jeres erfaringer med at læse prognoserne for de kommende overslagsår, hvor der kigges fremad?

- Jamen, vi har jo i en årrække kunne se, at overslagsårene har været mere optimistiske end selve finanslovsårene. Det bliver jo spændende at se, om det nye Naalakkersuisut formår at holde fast i økonomien nu, og også leve op til overslagsårene, der indikerer, at der efter nogle år kommer en fin balance i økonomien. Vi har ikke set det tidligere, men det bliver meget, meget interessant at se, om det kan lykkedes for det her Naalakkersuisut, siger Martin Kviesgaard.

Skatte- og Velfærdskommissionen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et diskussionsoplæg, som ventes offentliggjort i slutningen af maj. Kommissionen skal netop komme med forslag til, hvordan skatte- og afgiftssystemet kan ændres.