Kun erhverv må fiske indenskærs

En ny lov, skal sikre at erhvervsfiskerne bliver alene om det indenskærsfiskeri. Den nye lov udelukker således folk fra andre erhvervsgrupper i at deltage i det kystnære erhvervsfiskeri.
Skrevet af Malu Pedersen
26. maj 2015 17:21

Forslaget skal sikre bedre økonomi for fiskerne og mindske overfor fiskeriet, som foregår i særligt fiskeriet indenskærs efter hellefisk. 

Naalakkersuisut møder dog kritik for at have modsatrettede tiltag.

Med den nye lov vil Naalakkersuisut sikrer færre indenskærsfiskere, som til gengæld tjener bedre.

På den måde, håber naalakkersuisoq for fiskeri Karl Kristian Kruse, Siumut, at opnå mindre overfiskeri.

Uklar politik

Kommuneqarfik Sermersooq, GE og SIK kritiserer dog Naalakkersuisut for at føre en uklar politik.

Således peger de på, at en planlagt ændring af fiskerifinansieringspuljen og af bekendtgørelsen om kystnært fiskeri efter hellefisk, vil have den stik modsatte effekt.

Inatsisartuts fiskeriudvalg deler denne bekymring og peger på, at situationen kun forværres med 2015 kvoterne, hvor der gives tilladelse til at fange 40 procent flere indenskærs hellefisk end biologerne anbefaler.

Medlem af udvalget Ane Hansen, IA, peger på, at det er en alvorlig situation, som Naalakkersuisut ikke bare kan ignorere.

- Vi må derfor opfordre Naalakkersuisut, at licenserne så vidt muligt skal gives i forhold til forsknings resultater samt i forhold til fiskernes logbøger fra år til år.

Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug glæder sig til gengæld over en ændring i loven.

Der var lagt op til, at en fiskerilicens skulle være betinget af, at den blev fuldt ud brugt det foregående år. Den regel er dog lempet efter indstilling fra udvalget, således at en fisker som kommer til skade eller har andre personlige forhindringer og derfor ikke kan fiske alligevel ikke mister licens.

Forslaget blev vedtaget med 27 stemmer for, mens to medlemmer undlod at stemme.