Kun 90 kriminelle på venteliste

Efter den store reorganisering af den Grønlandske Kriminalforsorg i år, venter der kun 90 kriminelle på anstaltsanbringelse, hvor der ventede helt op til 350 sidste år.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
13. august 2013 11:15

Faldet i ventelisten, skyldes ikke mindst, at den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq blev genåbnet sidste år i september, hvor der er plads til 30 afsonere.

Det drastiske fald glæder den nye direktør i Kriminalforsorgen i Grønland,  Hans Jørgen Engbo, der tiltrådte den 1.juli.

- Det skyldes ikke at jeg er blevet ansat. Det skyldes mere, at som led i et flere års budgetforlig, som folketinget vedtog for den samlede kriminalforsorg, fik vi penge til at etablere midlertidig anstalt i Kangerlussuaq, som har 30 ekstra pladser, siger Hans Jørgen Engbo.

Efter den store reorganisering af Kriminalforsorgen i år, må ingen kriminelle vente på at afsone deres dom, siger Hans Jørgen Engbo.

- Fra det øjeblik vi får en ny dom fra domstolene på vores bord, så er der ingen vente tid. Derimod kan der godt være lidt ventetid, for den der er domfældt, idet det tager lidt tid for retterne at får skrevet dommene og får sendt over til politiet og videre derfra til os, siger Hans Jørgen Engbo.

Blandt de 90 der venter på en anbringelse, er 30 af dem på vej til at afsone deres straf, mens de resterende selv har bedt om udsættelse, viser nye tal. Faldet skyldes ikke mindst, at den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq blev genåbnet sidste år i september.

- Anstalten i Kangerlussuaq har kørt på fuldt drøn i mellemliggende periode, samtidig er der så sket det, at i det seks faste anstalter vi har langs kysten, er der kommet ekstra pladser fordi der i disse tider ikke har været mange tilbageholdte i anstalterne.

Siger altså direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland, Hans Jørgen Engbo, der fortæller at ledelsen i Kriminalforsorgen yderligere er styrket ved ansættelse af en vicedirektør.

Rådet for Grønlands Retsvæsen holder møde i Tasiilaq torsdag og fredag, hvor embedsmænd fra justitsministeriet sammen med embedsmænd her fra Grønland, skal diskutere hvordan man mindsker den store sagspukkel der er i retterne i Grønland.