QULAARPAA Kun én procent kommer i gang med en erhvervsuddannelse

Kun omkring én procent af folkeskolens afgangselever kommer i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

- Det føles som at miste en nær familiemedlem, det med at man ikke kan komme ind på den uddannelse, man drømmer om, fortæller 26-årige Hans Gabriel Kristensen fra Saqqaq ved Ilulissat.

Han forsøgte at komme ind på tømreruddannelsen, da han var færdig med folkeskolen i 2007.

- Jeg ringede til alle tømrerfirmaer i Grønland, som jeg kunne finde i telefonbogen, men enten manglede de opgaver eller også kneb det med økonomien. Det var trættende og skuffende, siger Hans Gabriel Kristensen.

Mange søgte forgæves

I 2015 søgte 759 personer ind på en erhvervsuddannelse uden efterfølgende at starte på den. Der kan være andre grunde end manglende praktikplads til, at eleverne ikke påbegyndte uddannelsen, men på Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut er der ingen tvivl om, at de manglende praktikpladser spiller en stor rolle.

- Det jeg ser er et fald i almindelige praktikpladser. Hvis vi ser på tallene fra 2008 og til i dag, så er antallet af praktikpladser halveret, fortæller Jokum Møller, forstander på KTI, der udbyder en række erhvervsuddannelser inden for bygge og anlæg samt jern og metal.

29 ud 143 fandt praktikplads

Sidste år blev 143 ansøgere erklæret egnet til at begynde en uddannelse inden for bygge og anlæg på skolen i Sisimiut, men kun 29 ansøgere fandt en praktikplads i en virksomhed.

Hans Gabriel Kristensen har ikke opgivet drømmen om at blive tømrer, men han frygter flere afslag, hvis han igen skal ud og søge praktikplads.

- Jeg frygter, at jeg vil opleve at få afslag af praktikpladserne igen, derfor har jeg ikke søgt på uddannelsen siden, fortalte Hans Gabriel Kristensen.

Torsdag diskuterer fagfolk og politikere problemet med de manglende praktikpladser i debatprogrammet Qulaarpaa.