Krydstogter skæpper i kassen
Det fremgår alt sammen af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Skattedirektoratet og Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Undersøgelsen viser, at krydstogtsturismen i Grønland i modsætning til andre turistmåli verden har klaret dén økonomiske afmatning, der satte ind i 2008.
Tværtimod er det faktisk lykkedes at øge antallet krydstogtsgæster efter et kort dyk i 2009. Siden er det gået fremad. På otte år er besøgstallet steget fra ni-et-halvt-tusinde til 30.000 gæster om året. Og de udgør en god og voksende forretning.
De skæpper direkte i landskassen med lige omkring 16 millioner kroner i passagerafgifter. Og så lægger de omkring 50 millioner kroner rundt omkring i de byer og bygder, som de besøger. Derudover tilfører de virksomheder som Air Greenland, Royal Arctic Line og KNI gode penge, når de udskifter passagerer her i landet, går til kaj og lægger havneafgifter og køber fuel og andre forsyninger.
De er samtidig billige at have besøg af. Det er et købestærkt publikum, som medbringer deres egne komfortable flydende hoteller, der helt uden større investeringer her i landet fører dem direkte ud til byer og bygder, der en økonomisk saltvandssprøjtning ved salg af souvenirs og andre aktiviteter. Det er kun fantasien, der sætter begrænsninger for, hvad turisterne vil betale for at opleve.
Og det giver mange sidegevinster.
I bygder som Ukkusissat, Niaqornat og Itilleq har krydstogtsanløbene direkte bidraget til udviklingen af lokale turismenetværk. Og i Ittoqqortoormiit er der for eksempel etableret en basketballbane ved pengeindsamlinger blandt krydstogtspassagerer, der har besøgt den lille by.
Samtidig har Pillersuisoq kunnet lave aftale med et af krydstogtsrederierne om at tage frisk frugt med til byen, der kun har et par skibsanløb om året. Der er altså faktisk grund til at smile til turisterne, når de lægger vejen forbi Verdens største ø.
