Kronprinsparret og børnene gæster Færøerne

I dag ankommer Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary og alle deres fire børn med Kongeskibet Dannebrog til Færøerne.
Arkivfoto
Skrevet af Karsten Sommer
23. august 2018 08:11

Det bliver første gang, at den samlede Kronprinsfamilie vil besøge denne del af Rigsfællesskabet.

Netop det at de kommer til Færøerne med kongeskibet, giver den kongelige familie en unik mulighed for at besøge en række af Færøernes bosteder, skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

I 2005 var Kronprinsparret på deres første officielle togt til Færøerne sammen med Regentparret, og besøget i morgen bliver således Kronprinsparrets andet officielle besøg i landet med de 18 øer.    

Under Kronprinsparrets officielle besøg på Færøerne vil lagmand Aksel V. Johannesen være vært for besøget.

I sommeren 2014 besøgte Kronprinsfamilien Grønland, hvor Kongeskibet Dannebrog førte Kronprinsparret og deres fire børn til byer og bygder i Syd- og Vestgrønland.