Kronprinsen opfordrer til mere motion

Der blev givet high five og trykket hånd, da Kronprins Frederik åbnede "Gør maj sund". KNR fik et kort interview med Kronprinsen.
Skrevet af Noah Mølgaard
28. april 2011 12:33

Kronprins Frederik landede i Nuuk lufthavn lidt over klokken elleve, hvor han tog direkte til skiliften og multihallen Inussivik. Han var hovedpersonen ved åbningen af "Gør maj sund", der fra i dag arrangerer forskellige aktiviteter i sundhedens tegn. Kronprins Frederik gav også "Gør maj sund" et par ord med på vejen.

- Det er en god begyndelsen og jeg håber at der bliver fulgt op på det uanset hvad der skal ske den næste måneds tid, siger Kronprins Frederik til KNR.

- Det er sundt at skulle bevæge og det vigtigt at man starter helt fra bund med børn og unge, siger Kronprins Frederik.

Der var over 500 skolebørn ved skiliften, hvor mange voksne også havde taget turen ud for at byde Kronprinsen velkommen. Der var ikke gået lang tid efter landingen i Nuuk inden han tog ski på og tur et par ture ned ad Lille Malene, mens smilende børn og voksne klappede hænder og fulgte den royale skiløber.

Turen gik videre til multihallen Inussivik, hvor der var forskellige aktiviteter for børn og Kronprins Frederik gik op på podiet og varmede op sammen med børnene. Han var også nede og hjælpe børnene igang i stafet konkurrencen. Han tog straks videre for at rejse ud af Grønland igen.

- Det er dejligt at være her og det altid dejligt at være her hver gang uanset hvordan vejret er. Man ved aldrig hvordan vejret udvikler sig. Men der er altid positive mennesker hvor jeg er og det er altid en stor oplevelse hver gang, siger Kronprins Frederik.