Kritik af "Til Gavn for Grønland"

Det mener naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq.

- Rapporten er jo i høj grad et politisk indspark i debatten om mineraler og de fremtidige indtægter, forklarer Qujaukitsoq på en telefon fra Canada.

Han bryder sig ikke om konklusionerne fra Ilisimatusarfik og fra Københavns Universitet. Rapporten konkluderer f.eks., at det vil kræve ikke to-tre storskalaminer men en hel skov af mineralsuccéer, før der kan komme nok penge i råstoffonden til at drive et økonomisk selvstændigt Grønland med nuværende niveau af velfærd.

- Jeg mener, rapporten har sat udsigterne til indtægter alt alt alt for lavt, siger han.

En af dem, der også kritiserer rapporten er juraprofessor Gudmundur Alfredsson. Han har selv været med til at lave den, men endte med at skrive en udtalelse med kritik af konklusionerne.

- Udgangspunktet for rapporten er i meget høj grad Rigsfællesskabet, og jeg synes Rigsfællesskabets vigtighed er overdrevet i rapporten. Jeg mener, at Danmark bør spille den samme rolle som hvilket som helst andet land, når Grønland skal udfinde sig vigtige samarbejdspartnere, siger islændingen.

I kommissoriet bag rapporten står, at de to rektorer på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og Københavns Universitet udpeger et udvalg af videnskabsfolk til at lave rapporten. Tine Pars, rektor i Nuuk, svarer på kritikken.

- Vi har bedt om en undersøgelse, som bygger på Rigsfællesskabet og de rammer Grønland er underlagt nu, så på den måde er den politisk ja.

Den grønlandske rektor anerkender, at de har arbejdet ud fra perspektivet med Rigsfællesskabet, men synes ikke, at forskningen kan kritiseres. Hun er glad, fordi rapporten skaber debat om de økonomiske perspektiver.

- Rapporten er peer reviewed og gennemlæst af andre forskere før udgivelsen. Derfor kan man sagtens gå til den kritisk. Men jeg er glad for, at den skaber debat, for det er hvad vi ønsker fra Ilisimatusarfiks side, siger rektoren.