Kreditkortsvindlere på spil

Svindlere fra udlandet aflurer kortoplysninger fra kreditkort. Flere grønlandske turister, der har været i udlandet, bliver udsat for misbrug af deres kreditkort.
Skrevet af Noah Mølgaard
26. juli 2012 05:05

Et stigende antal danskere bliver udsat for misbrug af deres kreditkort, hvor svindlere fra udlandet hæver penge fra deres kort. En del grønlandske turister, der har været i udlandet, oplever også i disse dage forsøg på misbrug af deres kort uden deres viden.

Både GrønlandsBanken og BankNordik bekræfter overfor KNR, at de får henvendelser fra bankerne. Det er blandt andet Nets i Danmark, der opsnapper forsøg på at misbruge grønlandske kreditkort. Firmaet står for betalingsformidling og tjekker også om overførsler.

Det sker, at svindlere fra Østen prøver at hæve penge fra forskellige kreditkort uden kortholderens viden. Og det sker fordi, det nogen gange lykkedes for svindlere at opsnappe kortinformationer, som de kan bruge til at hæve eller overføre penge med.

Men alarmerne ringer hos Nets, hvis en kortholders adfærd ændrer sig. Det kan ske at kortholderen har brugt sit kort i Brugsen Nuuk den ene dag, og pludselig bliver der er gjort et forsøg på at hæve penge fra Thailand eller USA, og ofte er der tale om store beløb, der kan vælte den private husholdning.

Nets kontakter de grønlandske banker i den slags tilfælde og det lykkedes også at få annullere betalingen, hvis det viser sig at være et forsøg på at svindle.

Grønlandsbanken og BankNordik har på nuværende tidspunk ikke tal på, hvor ofte problemet opstår. Det sker typisk et par uger efter den afholdte ferie, hvor svindlere prøver at overføre penge, når kortholderen er langt væk fra feriestedet.

Bankernes råd er derfor, at man ikke skal udlevere sit kort i forbindelse med betalinger og heller ikke oplyse pinkoder.