Kræver højere hellefiskekvoter

I forbindelse med fisker og fangernes dag, kræver KNAPK´s lokalafdelinger blandt andet større kvoter til den indenskærs fiskeri.
15. november 2010 12:31

I forbindelse med fisker og fangernes dag er hovedbestyrelsen i KNAPK blevet enige om, at lokaleafdelingernes ønsker over for Selvstyret skal profileres. Det blev besluttet ved bestyrelsens møde den 29. oktober.

Ikke overraskende er det krav om større kvoter, der er afdelingernes ønsker. Specielt større kvoter til den indenskærs fiskeri er ønsket.

Vil det ikke true hellefiskbestanden?

KNAPK's formand Leif Fontaine svarer:

- Det mener ikke fiskerne fordi, inden for de sidste par år har flere hellefiske dukket op, også i de steder hvor man ikke tidligere har kunnet fiske dem. Fiskerne mener, at der er flere hellefisk end tidligere. Fiskerne ønsker også, at der skal være biologiske data og flere undersøgelser. Derved mener fiskerne for at have grundlag for, at der er flere hellefisk.

Er det et ansvarligt krav?

- Det mener fiskerne. Som sagt, flere undersøgelser og bedre data vil medføre forhøjede kvoter, siger Leif Fontaine.

Lad os nu forstille os, at jeres krav bliver imødekommet. Kan man så forvente, at I ikke kommer med flere krav om tillægskvotert midt på året?

- Det er klart, såfremt kvoterne bliver forhøjet og fiskerne og fangerne er sikre på, at deres livsgrundlag og levevilkår bliver forbedret, så vil utilfredsheden aftage sig markant.

Og dermed ikke flere krav om tillægskvoter?

- Det kan man regne med, altså såfremt man får kvoterne forhøjet, siger formand for KNAPK Leif Fontaine.