Kræft på finansloven: Syge venter for længe på diagnose

Alt for mange borgere venter alt for længe på at få svar på, om de lider af kræft i tarmen. 

Det fremgår af en ny undersøgelse af kræftområdet i Grønland. En undersøgelse, som nu afføder handling fra Naalakkersuisut. 

På næste års finanslov afsættes 2,8 millioner kroner til at få ventelisterne bragt ned. Og de efterfølgende tre år vil man yderligere bruge 1,8 millioner kroner årligt på at løse problematikken.  

- Vi kan se ud fra evalueringsrapporten, at det lige præcis er den gruppe af patienter, som venter i længst tid. Og det kan vi ikke acceptere. Vi taler om menneskeliv. Det her kan i værste tilfælde medføre dødsfald, og det vil vi gerne undgå ved, at vi diagnosticerer langt tidligere og bedre, end vi gør i dag, siger naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (Demokraatit).   

Rejsehold til regionerne

Lige nu skønnes det, at 500 personer står på venteliste til at få foretaget en koloskopi, altså en kikkertundersøgelse, der kan vise, om der er kræft i tyk- og endetarmen. 

Og der er store geografiske forskelle, når det gælder ventetiden. Hurtigst går det i Nuuk, hvor patienter i gennemsnit venter 46 dage, mens patienter andre steder i landet risikerer at skulle vente i over et år. 

Derfor går de afsatte millioner blandt andet til at oprette et rejsehold bestående af tre sygesplejersker og en speciallæge, der skal foretage kikkertundersøgelser af patienter i Ilulissat og Qaqortoq. 

Derudover sendes der undersøgelsesudstyr til Ilulissat, Qaqortoq, Tasiilaq og Sisimiut. 

- Vi regner med, at befolkningen allerede det første år kommer til at mærke, at de kommer igennem et hurtigere udredningsforløb, og at man opdager eventuel kræft i tide, og at de bliver hurtigere opereret. Jeg har ret høje forventninger til, at vi allerede i løbet af det første års tid kan se effekterne af det, siger Anna Wangenheim. 

Spot symptomerne

Hun understreger, at man fra Naalakkersuisuts side også har løbende fokus på hele kræftområdet. Blandt andet arbejdes der på, at sundhedspersonalet bliver bedre til at få øje på kræftsymptomer.

- I den her evaluering af kræftplanen står det som en klar anbefaling, at vi skal gå ind og kigge på de kompetencer, der er blandt frontpersonalet - det vil sige dem, der møder patienten først. Hvad er det for nogle spørgsmål, de skal være opsøgende omkring, og hvad er det for nogle ting, de skal lytte til fra patientens side? Deres kompetencer skal øges, så de træffer nogle bedre beslutninger.

Også borgerne skal blive bedre til at reagere, når de oplever symptomer, der kan skyldes kræft. 

Derfor samarbejder Naalakkersuisut med Neriuffik om en ny kampagne, der skal gøre os alle sammen klogere på faresignalerne. 

Den hedder "Kend de syv tegn på kræft", og du kan læse mere om den her.