Konsulenter vil have del af råstof-jagten

Rådgivningsvirksomheden COWI vil ligesom MT Højgaard have del af den omsætning råstofjagten giver i Grønland.
Skrevet af Noah Mølgaard
15. april 2011 12:26

Der bliver brug for anlæggelse af veje og havnefaciliteter, når råstof-udvindingen kommer for alvor igang. Og Arctic Base Supply har som det seneste søgt om areal tildeling til bygning af en stor oliehavn i Aasiaat.

Den danske bygge- og anlægsvirksomhed MT Højgaard har en forventning om, at der kommet mineboom i 2011 og gør sig klar til at medvirke i anlæggelse af infrastrukturen.

Nu melder COWI også sig til rækken af de virksomheder som vil have del af de konsulentopgaver der kommer. De nu åbner nu et kontor i Nuuk, hvor tidligere direktør i den daværende Nuuk kommune Kim Hvistendahl bliver leder. Virksomheden har allerede udført omkring 400 projekter i Grønland.

- Udover de mange års projektarbejde i Grønland har COWI en kæmpe fordel, fordi vi har selskaber i Norge og Sverige. Her kan vi trække på eksperter, der har erfaringer med de særlige betingelser, der gør sig gældende, når man arbejder under arktiske forhold, siger regionsdirektør i COWI Torben Søgaard Jensen.