Konsekvensanalyse af aluminiumsprojektet

Greenland Development har fået foretaget en konsekvensanalyse af effekten på kommunernes økonomi af aluminiumsprojektet.
Skrevet af Jette Andersen
14. juli 2010 06:09

Forskellen på den nye analyse - i forhold til tidligere analyser om projektet - er at den nye ser på hvordan samfundsøkonomiske fordele, kan fordeles mellem de enkelte kommuner.

Qeqqata Kommunia vil som værtsby få langt den største gevinst. Men det forventes også at kommunen bruger midler til udvidede offentlige servicetilbud.

I analysen kan det blandt andet læses, at Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq kan opleve negativ påvirkning af deres kommunale økonomier på grund af flytning fra kommunerne til Maniitsoq. Men det er kun hvis projektet realiseres.

Aluminiumsprojektet er indtil videre det eneste projekt i Grønland, hvor der er blevet udarbejdet en regional konsekvensanalyse.

Analysen er udarbejdet af Copenhagen Economics for Greenland Development og kan læses inde på hjemmesiden: aluminium.gl.