Kongressen godkender slavernes befrielsesdag som ny helligdag
Med et overvældende flertal har Repræsentanternes Hus i USA onsdag godkendt et lovforslag om at gøre den 19. juni til en ny national helligdag for at markere befrielsen af millioner af sorte slaver i USA.
Repræsentanternes Hus stemte for forslaget med stemmerne 415-14.
Det sker, dagen efter at Kongressens andet kammer, Senatet, tirsdag enstemmigt godkendte forslaget.
Dermed mangler forslaget blot en underskrift fra præsident Joe Biden for at stå ved magt.
Det er endnu uvist, om forslaget kan nå at blive gjort til lov inden lørdag, hvor datoen falder i år.
19. juni til en national helligdag
- At udpege den 19. juni til en national helligdag vil øge bevidstheden om Juneteenth, siger republikanske Guy Reschenthaler, der er medlem af Repræsentanternes Hus.
- Det vil hylde sort historie og kultur. Det vil anerkende de amerikanere, som kæmpede og døde for at gøre en ende på slaveriet.
Datoen 19. juni, der går under navnet Juneteenth i USA, er en mærkedag for mange amerikanere, og den anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".
Juneteenth er en sammentrækning af ordene juni og den 19. på engelsk - June og Nineteenth. Det refererer til den 19. juni 1865, hvor enden på slaveriet i USA endeligt blev annonceret.
På den 19. juni 1865 fik de sidste slaver at vide, at de var frie.
Således informerede en sydstatsgeneral en gruppe slaver i Texas om, at de var blevet frigjort to år tidligere under præsident Abraham Lincolns emancipationsproklamation under Borgerkrigen.
Allerede sidste år i forbindelse med Black Lives Matter-protester forsøgte demokrater at få Kongressen til at anerkende 19. juni som en helligdag, men forslaget blev blokeret af republikaneren Ron Johnson.
LÆS OGSÅ Voldelige protester er brudt ud efter sort mands dødsfald
Tirsdag meddelte senator Ron Johnson dog, at han har droppet sine indvendinger, og bare timer efter vedtog Senatet forslaget.
Juneteenth bliver den første nationale helligdag i USA, siden Martin Luther King Day blev indført i 1983. Dagen, som markeres den tredje mandag i januar, er til ære for den amerikanske borgerrettighedsforkæmper.