Konfirmationsfest spoleret af tyveri

Det straffede sig, da konfirmationsgæst i Qasigiannguit efterlod sin jolle med nøglen i.
Skrevet af Najaaraq Egede
05. juli 2010 08:18

Opdateret 13.54

En mand fra Akunnaaq, der lige var ankommet som gæst til en konfirmation hos familiemedlemmer, fik i går stjålet sin jolle i Qasigiannguit havn.

- Manden havde efterladt jollen med nøglen i, og det var der nogen, der ikke kunne holde sig fra, siger Karl Vinther, daglig leder ved politiet i Qasigiannguit.

Her til formiddag blev jollen igen fundet i Qasigiaanguit havn. Den var fortøjret et andet sted og mangler en hel del benzin. Genstandene i jollen, inklusiv en riffel, var ikke fjernet.

Politiet oplyser, at de ikke ved hvem der tog jollen, og at der ikke er stor sandsynlighed for, at de finder ud af det.