Konferencedeltagere må gå det sidste stykke vej

For at forhindre demonstranter i at komme til Bella Centeret har metrostationen ved Bella Centeret været lukket siden i går.
Skrevet af Else Løvstrøm
16. december 2009 10:26

Hvis man skal til Bella Centret, skal man stige ud af metroen i Sundby eller Ørestaden for derefter at gå resten af vejen. Den nærmeste station er nemlig lukket for at forhindre kommende demonstranter i at komme til Bella Centret. Når man så endelig kommer ind til Bella Centret står der 20 rækker detektorer, som man skal igennem. Mange mennesker stået og ventet i op til 8 timer for at blive registreret i de seneste par dage.

Antallet af journalister er da også faldet til 3.000 aktive journalister mod de registrerede 4.000.

Nogle af afdelingerne i Bella Centret er begyndt at blive lukket for pressen, der hidtil har kunnet bevæge sig alle vegne. Og flere steder placeres ekstra sikkerhedsudstyr. Blandt andet ved presselogen, hvor journalisterne arbejder.

Antallet af NGO’er er også reduceret kraftigt siden i går. Håbet er, at man derved også reducerer risikoen for, at der opstår demonstration inde i selve Bella Centret.

Se mere i aftenens Qanorooq.