Konference om erhvervsmulighederne i Nordatlanten

Nordisk Råds Arktiske arbejdsgruppe i Folketinget inviterer i samarbejde men Grønlandsudvalget, Færøudvalget og Folketingets Erhversudvalg til en hel dags konference om nye erhvervsmuligheder i Nordatlanten, på mandag den 20. april.
Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Apollo Jeremiassen
16. april 2015 07:48

Erhvervskonferencen vil stille skarpt på erhvervsmuligheder indenfor shipping og nye sejlruter i Arktis fra Europa og Asien, samt muligheder for udvikling af turismeerhvervet i Grønland og Færøerne, hedder det i en pressemeddelse fra arbejdsgruppen i Folketinget.

Under konferencen skal politikere og erhvervsfolk fra både Danmark, Grønland og Færøerne debattere de ændrede klimaforhold i den arktiske region, som har medført et voksende internationalt fokus på nye økonomiske potentialer i Arktis.

 

Flere oplægsholdere fra Grønland

Konferencen åbnes af formanden for Nordisk Råds Arktiske arbejdsgruppe og medlem af Folketinget for Færøerne, Sjúdur Skaale, som skal skitsere den færøske og grønlandske økonomi og betydningen af nye erhevervsmuligheder for de to nordatlandtiske øer.

Blandt oplægsholderne fra Grønland er, Anders Stenbakken, direktør for Visit Greenland og Maliina Abelsen, direktør for Arctic Winter Games 2016 samt direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen, som skal fokusere på mulighederne for erhvervslivet og turismen i forbindelse med det øgede fokus på Arktis.

Konferencen afsluttes med en paneldebat.