Kommuner viser vejen for ministre

Under Aalborg Kommunes besøg i Nuuk i august måned tog kommunen initiativ til at holde møde med KANUKOKA og Kommuneqarfik Sermersooq for at få et tættere samarbejde op at stå, når det drejer sig om at dele oplysninger om familier med sociale problemer.

Det er resulteret i en skriftlig samarbejdsaftale, som man håber vil gøre en forskel i det daglige arbejde.

- Jeg tror da, at det, at vi har vist ansigt og har lavet dette samarbejde om at KANUKOKA kender vores hjælpemuligheder, og at vi har nogle kontaktpersoner i Grønland, det kan lette samarbejdet - hvis vi altså får fat i familierne, for det forudsætter jo at familierne tager imod hjælp, udtaler socialchef i Aalborg Kommune, Hanne Manata.

Samarbejdsaftalen er formuleret, men venter på at blive underskrevet. Hanne Manata regner dog med, at det sker i næste uge eller ugen efter.

I morgen skal Naalakkersuisoq for Familier, Mimi Karlsen, mødes med socialminister Karen Hækkerup for at drøfte, om man kan indføre en underretningspligt mellem de grønlandske og danske kommuner. En af de ting, der står i vejen, er at den nuværende lovgivning forbyder myndighederne at udlevere oplysninger uden familiernes samtykke.

Og den lov sætter derfor også visse begrænsninger for samarbejdet mellem Aalborg og Kommuneqarfik Sermersooq.

- Så længe lovgivningen er som den er, kan vi jo kun gøre det i det omfang, at man bliver mere opmærksom i de grønlandske kommuner. Hvis der er nogen som helst mulighed for at man ved, at der er en grønlandsk familie med problemer, der flytter, at man så tager en mere intens kontakt for at få samtykke til at kunne levere oplysninger videre til den kommune, den flytter ned til, siger Hanne Manata.

Hun påpeger, at samarbejdet mellem Aalborg Kommune og de grønlandske kommuner har været udmærket, men at der mangler nogle faste procedurer. Som det er nu er samarbejdet nemlig tit afhængig af den personlige relation mellem kommunernes medarbejdere:

- Det er jo tit en relation til hinanden, at vi kender hinanden og har mødt hinanden, der får arbejdet til at gå nemmere. Men vi skal have fundet et system, hvor det ikke er personafhængigt. At alle ved, at i den pågældende situation, har man en form for drejebog, lyder det fra socialchef Hanne Manata.

Hun understreger, at det stadig er nødvendigt at få ændret loven, så man kan indføre en underretningspligt mellem Grønland og Danmark, der svarer til den tværkommunale underretningspligt i Danmark.