Kommuner skal finde fælles service

24. oktober 2006 06:35

Kommunerne skal finde en fælles standard, når de bliver lagt sammen.

Det fortæller KANUKOKA, der oplyser at service-niveauet i dag kan være forskelligt i to kommuner, der i fremtiden skal dele rådhus.

I dag kan der eksempelvis være forskel på takster og afgifter på miljø- og forsyningsområdet, men den holder ikke i fremtiden.

Når kommunerne lægges sammen, skal priser på den slags være ens.

Det gælder eksempelvis også regler for en friplads i en børnehave.

KANUKOKA har lavet en arbejdsgruppe, der skal finde frem til de områder, hvor de nuværende kommuner kan have forskelligt niveau.

Om priser eller service skal sænkes eller hæves bestemmes af den kommende bestyrelse i de nye, store kommuner, når de tiltræder.