Kommuneqarfik Sermersooqs direktørkabale er gået op

For kort tid siden var der en stor mangel på direktører i landets største kommune, men nu er hele kabalen gået op. Med ansættelsen af Mike Jakob Kristiansen er direktørkollegiet fuldtalligt. Mike J. Kristensen skal fremover være direktør i anlægs- og miljøforvaltningen og tiltræder sin nye stilling 1. november.
Skrevet af Peter Troelsen
23. september 2013 09:29

Kristiansen har før arbejdet i kommunen i Nuuk, da det stadigvæk hed Nuuk Kommunea, og har også bestredet lederstillinger i såvel Aasiaat som i Qeqqata Kommunea. Af uddannelse er den nye direktør i anlægs- og miljøforvaltningen arkitekt.

Den øvrige direktørstab består af administrerende direktør Steffen Ulrich-Lynge, direktør for Fælles Service Marie Fleischer, direktør for Økonomi- og Personaleservice Mette Kessel, direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Grethe Nielsen og direktør for Børn, Familie og Skole Søren Valbak.