VIDEO Kommuneqarfik Sermersooq kører lydløst

Kommuneqarfik Sermersooq indfører brug af biler, som forurener mindre inden udgangen af året.
Skrevet af Pipaluk Høegh
03. november 2015 15:54

Nukissiorfiit indførte brug af elbiler allerede i 2010. I Kommuneqarfik Sermersooq begynder brugen af de første seks elbiler i Nuuk i december. Og i løbet af flere år skal kommunens biler erstattes af elbiler.

Og vicborgmesteren Justus Hansen fik sin første prøvetur med elbilen i dag. Det koster 3 millioner kroner at indføre elbilerne til Nuuk med opladningsfaciliteter.

I løbet af de næste år har Kommuneqarfik Sermersooq til hensigt at anskaffe yderligere 10 til 15 elbiler. Ved udskiftningen af bilparken bliver der udledt mindre CO2, derved bliver forureningen af miljøet mindre ved indførelsen af elbilerne.

 

Justus Hansen tester en elbil

Kommuneqarfik Sermersooq har en bilpark på omkring 100, og nogle af dem skal udskiftes med elbiler.

Justus Hansen fortæller om sin elbiloplevelse:

- Den er som andre biler, men den her er lydløs.

Elbiler ligner alle andre biler, når man taler udstyr, det eneste forskel er at den er lydløs.

IA og Demokraterne har, da de dannede koalition i kommunalbestyrelsen, indgået en aftale om at indføre elbiler fremover.

Og man har tænkt på om det er rentabelt:

- Vi havde en længere debat i kommunalbestyrelsen om det. Men efter syv år vil det have betalt sig ind, forklarer Justus Hansen til KNR.