Kommunefogederne får mere i lønningsposen

Efter længere tids kritik og mangelfuld rekruttering kan landets kommunefogeder nu endelig se frem til et højere honorar, der bliver ensrettet med kateketers.
Skrevet af Martine Lind Krebs
01. juni 2012 08:27

Den danske justitsminister Morten Bødskov meddeler, at kommunefogedernes løn den 1. juli vil blive ensrettet med ikke-uddannede kateketer. Det vil sige, at lønnen bliver 75.000 kroner årligt plus timeløn for de timer, de arbejder. Og det er væsentligt mere end de mellem 7.300 og 50.000 kroner, som kommunefogeder tjener i vederlag i dag.

Tidligere har det været sådan, at kommunefogederne blev aflønnet forskelligt alt efter bygdens størrelse. Men det afskaffes nu. I stedet skal de være flere kommunefogeder i større bygder.

Lønstigningen kommer til at koste 5 millioner kroner ekstra, som skal findes inden for de eksisterende budgetter.

Det er første gang i 29 år, at kommunefogedernes løn justeres. Det sker især for at sikre en bedre rekrutering. Blandt andet er det kommet frem, at bygden Nutaarmiut, der tidligere på året blev ramt af en kæmpe tragedie, ikke havde nogen kommunefoged.