Kommune Qeqertalik: Affaldet er et problem, vi må leve med midlertidigt

Kommunalbestyrelsesmedlem, Kristian Jeremiassen (IA) reagerer på kritikken af det store affaldsproblem i Kangaatsiaq. Han oplyser at, Kommune Qeqertalik har henvendt sig til Selvstyret for at få tilladelse til at brænde affald.
I Kommune Qeqertaliks hjemmeside fremgår et arraangement tilbage i 2021, hvor kommunen holdte en borgerhøring om midlertidig åben forbrænding i byer og bygder i kommunen. Argumentet på det tidspunkt var blandt andet, at helikopterflyvninger skulle aflyses for ofte, fordi ,helikpternes rotorer fik affaldet til at flyde rundt. Foto © : KNR
Skrevet af Ivalu Nivi Johansen
03. september 2025 07:41

I kølvandet på den massive kritik fra borgerne i Kangaatsiaq, har formanden for det tekniske udvalg i Kommune Qeqertalik, Kristian Jeremiassen anerkendt over for KNR, at de ikke selv kan løfte problemet.

KNR har forsøgt at få en udtalelse fra borgmesteren i Kommune Qeqertalik, men nu har bestyrelsesmedlem, Kristan Jeremiassen udtalt sig.

– Lige nu er affaldet et problem, som vi må leve med midlertidigt. 

Han fortæller, at han håber på at Selvstyret giver tilladelse til at de kan begynde at brænde affald i kommunens byer og bygder.

Kan ikke løfte problemet alene

Sidste måned bragte KNR, nyheden om at borgere i Kangaatsiaq råber op og har fået nok at den ophobende affaldsmængde. En borger fortalte blandt andet, at han fandt plastikrester i sin hundes afføring.

Kristian Jeremiassen ved, at problemet er stort. Han fortæller, at kommunen ikke kan løfte problemet alene.

Ifølge formanden for det tekniske udvalg, har forbuddet mod afbrænding af affald lokalt, medført alvorlige forureninger af både natur og hav.

Balancen mellem indpakning og personale

KNR har også tidligere dækket en kommentar fra ESANI a/s, affaldsselskabet, som har til opgave at få hentet og brændt det affald der kommer fra Kangaatsiaq. 

Her kunne direktøren for ESANI fortælle til KNR, at de kun må hente det affald, der er brandbart og indpakket. 

Til det, vil KNR gerne vide, fra Kommune Qeqertalik, hvorfor der er så meget affald der ikke er blevet pakket ind.

Hvor mange medarbejdere har I til at pakke affald eller arbejde med affald i Kangaatsiaq? Spørger KNR
– Lige nu overvejes det at ansætte flere medarbejdere. Jeg er blevet informeret om, at arbejdet med at finde ekstra personale i Kangaatsiaq er i gang, siger Kristian Jeremiassen.

Han fortæller også, at der nu er skærpet tilsyn på kommunekontoret, men har svært ved at sige hvornår der kommer en løsning på problemet.