Kommune Kujalleq utilfreds med nye servicekontrakter
Kommunen efterlyser blandt andet, at servicekontrakter tager højde for, hvem der skal betale for ophold ved aflysninger og forsinkelser og, at de nye servicekontrakter burde indeholde et krav om, at borgerne kan nøjes med at købe billet et sted, selvom rejsen foregår med forskellige trafikoperatører.
Det skriver borgmester Jørgen Wæver Johansen og formanden for erhvervsudvalget, Simon Simonsen, i en pressemeddelelse.
Samtidigt slår de fast, at de er utilfredse med, at kommunen slet ikke blev inddraget i forhandlingerne om servicekontrakterne.
Derfor opfordrer de i pressemeddelelsen til, at der hurtigst muligt bliver afholdt et møde mellem kommunen og Selvstyret, hvor konsekvenserne og mulige løsningsforslag bliver drøftet.