Kommune Kujalleq IT-system er tilbage til normal drift

Kommune Kujalleqs it-system har været nede, efter de blev udsat for et cybeangreb, men nu er det hele oppe at køre igen.
Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til alle der har hjulpet os igennem processen, udtaler Borgmester Stine Egede Foto © : Flickr/ Ministerio TIC Colombia
29. oktober 2022 13:17

Kommune Kujalleq er nu tilbage på normal drift på IT-området.

Det betyder, at borgere kan serviceres som normalt, hvilket også gælder Nanortalik og bygder, ligesom kommunens hjemmeside er oppe at køre igen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

Kommunens it-system brød ned, efter at kommune blev udsat for et hackerangreb tidligere på måneden. Angrebet resulterede i at kommunen blandt andet ikke kunne udbetale sociale ydelser, pension og underholdsbidrag, hvilket de dog hurtigt fik rettet op på.

Men først i går kom hele systemet op og kører igen.

- Vi er blevet orienteret om at vi nu kan overgå til normal IT drift, hvilket er meget glædeligt.

- Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til alle der har hjulpet os igennem processen, det gælder Digitaliseringsstyrelsen, vores IT leverandører og naturligvis vores IT medarbejdere, der alle har leveret en stor indsats, siger Borgmester Stine Egede