Kommune advarer: Snestorm og glatte veje i Nuuk fredag morgen

Ifølge DMI slipper resten af landet billigere end hovedstaden.
Ifølge DMI vil der være vindstød på op til 26 meter i sekundet - det svarer til storm. Temperaturen vil være mellem frysepunktet og otte graders frost.  Foto © : KNR
Skrevet af Christine Hyldal
26. marts 2020 18:18

Vær ekstra opmærksom, når du skal ud af døren fredag morgen. Det stormer, og der vil være glatte veje. 

Sådan lyder en meget kort besked fra Kommuneqarfik Sermersooq. 

Og vejrudsigten ser da heller ikke videre lovende ud for landets hovedstad. For selv om vi skifter til sommertid i weekenden, sætter vinteren lige et knytnæveslag ind med hård til stormende kuling og vindstød af stormstyrke – og op til 39 millimeter sne. 

Ifølge DMI vil der være vindstød på op til 26 meter i sekundet - det svarer til storm. Temperaturen vil være mellem frysepunktet og otte graders frost. 

Og det bliver sandsynligvis svært at følge med for sneplovene, siger Lars Damkjær, der er kommunikationschef i Kommuneqarfik Sermersooq. 

Resten af landet slipper for snestorm

- Hvis det bliver, som vejret lover, så bliver det en af de dage, hvor vi får svært ved at følge med, siger han.

Ifølge ham er der dog ikke nogle sneryddere, som ikke må møde på arbejde på grund af coronakrisen. Deres job er samfundskritisk – men de er blevet delt op i to hold, for at alle ikke arbejder på samme tid. 

Det betyder, at der kommer til at gå længere tid, inden sidevejene er ryddet fredag morgen.

Nuuk er det eneste sted i landet, hvor DMI lover snestorm fredag morgen. 

Langs strækningen mellem Upernavik og Aasiaat kan der lokalt komme kuling, og resten af Vestgrønland får frisk vind til kuling og snebyger - lokalt an der dog komme op til hård kuling, hvor vindstødene er på 

I Tasiilaq kan der i nat også være kuling, men vinden aftager og bliver efterhånden kun op til frisk.Den aftager i løbet af i morgen.