Kommunalbestyrelse anbefaler tredeling

Qaasuitsup Kommunia skal deles i tre. Det er i det mindste det som kommunalbestyrelsen anbefaler efter mødet i dag, torsdag.
Skrevet af Walter Turnowsky
09. maj 2014 05:14

Politikerne vil dog endnu ikke lægge sig fast på, hvilke byder, der skal være hovedbyer i de eventuelle nye kommuner.

Beslutningen kommer i forlængelse af folkeafstemningen i marts, hvor et klart flertal 81% stemte for en opdeling af kommunen.

Kommunalbestyrelsens beslutning betyder dog langt fra, at tredelingen af kommunen bliver en realitet. Det er nemlig Inatsisartut, der i sidste ende skal beslutte, hvorvidt kommunen skal deles, samt hvordan en eventuel deling skal se ud.