Kommission: Arbejdet med det første udkast af grundlov begynder snart
Forfatningskommissionen begynder arbejdet med det første udkast til en grønlandsk forfatning om inden længe.
Det skriver kommissionen i en pressemeddelelse.
Kommissionen har holdt møde, hvor blandt andet en strategi om borgeroplysning og en arbejds- og tidsplan blev diskuteret.
- Vores vigtigste opgave frem til efteråret bliver at finpudse udkastet og forberede dialogen med befolkningen, siger formand for kommissionen, Ineqi Kielsen fra Siumut.
LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen er gået i stå - igen
Kommissionen regner med, at et forslag til en Grønlandsk grundlov bliver klar til at blive afleveret til Naalakkersuisut ved udgangen af næste år.
Derudover har kommissionen besluttet at tage hul på en borgeroplysningskampagne efter sommerferien. 00:01:01
I kampagnen bliver det belyst, hvad en grundlov er, hvad kommissionen har af målsætninger og hvad kommissionens strategi er, skriver forfatningskommissionen.