Kogepåbud i Kulusuk ophævet

Vandet i Kulusuk er igen fri for bakterier.
Skrevet af Simon Uldum -
07. oktober 2016 06:40

Selvstyret fortæller i en pressemeddelelse, at det ikke længere er nødvendigt, at forbrugerne i Kulusuk koger vandet, før det drikkes.

- Kogeanbefalingen/kogepåbuddet fra 3. oktober 2016 ophæves, da en gennemgang af prøveudtagningssteder viser, at det forhøjede bakterieindhold er isoleret til en enkelt bygning.

- Der er intet der tyder på at der er bakterier i vandet i resten af bygden. Kogeanbefalingen/kogepåbuddet for bygden ophæves hermed, oplyser Selvstyret.