GE Koalitionsaftalen er en gavebod
Det siger direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen. Han opfordrer det nye Naalakkersuisut til at prioritere folkeskolen og de arbejdssøgende.
- Folkeskolen skal helt frem på den politiske handlingsplan, og det skal det forhold, at vi har to-tre tusinde, som er uden for arbejdsmarkedets rækkevidde også, siger Brian Buus Pedersen,
På den måde kommer aftalen desværre til at fremstå som dét, jeg vil kalde en 21 siders lang gavebod med løfter om give næsten alt til alle
- Brian Buus Pedersen
Han giver denne vurdering af koaltionsaftalen mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq:
- Aftalen siger jo rigtig mange ting, også rigtige ting om, hvad der bør gøres, men desværre overskygges aftalen af, at der er alt for mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan de her ønsker kan finansieres og realiseres i praksis, siger Brian Buus Pedersen, der kalder den nye regeringsaftale for en gavebod.
- På den måde kommer aftalen desværre til at fremstå som dét, jeg vil kalde en 21 siders lang gavebod med løfter om give næsten alt til alle. Der er masser af dyre løfter om velfærd, men ingen klare vækstdagsorden, siger Buus Pedersen.
Læs også Kielsen skrottede koalition for bredere bagland