KNR viser sorte tal på bundlinjen

KNR's betyrelse har præsenteret et regnskab med et driftsoverskud på 5,9 millioner - mod 2.2 millioner kroner året før.
KNR
06. juni 2014 04:57

Samtidig er den negative egenkapital reduceret med 10 millioner kroner - fra 19,5 millioner i 2012 til 9,7 millioner kroner i 2013. KNR's ledelse forventer, at virksomhedens egenkapital er fuldt genoprette ved udgangen af 2016.

Bestyrelsen betegner resultatet som tilfredsstillende og er særligt tilfreds med, at virksomhedens likviditetsberedskab er genetableret.

- Den udarbejdede spareplan har vist sig effektiv til at blive bedre til at styre de økonomiske forhold, og herunder er antallet af ansatte i løbet af året er reduceret med cirka 8 procent, siger bestyrelsesformand Peter Poulsen.

Ifølge KNR's administrerende direktør, Søren Lennert Mortensen, ventes bestyrelsen på et møde sidst på måneden at godkende en ny strategi- og handlingsplan, som skal sætte den nye retning for KNR med en modernisering af alle virksomhedens medieplatform.

- Vore lyttere, seere og web brugere kan allerede nu godt begynde at glæde sig til efteråret, tilføjer Søren Lennert Mortensen.