Servicekontrakter KNR svarer på IAs kritik
Inuit Ataqatigiits næstformand, Aqqaluaq B. Egede, skriver på Facebook, at KNR misinformerer og er farvet i sagen om de nye servicekontrakter.
Af artiklen "IA kvitterede for forringelser" fremgår det, at Aqqaluaq B. Egede som næstformand for Finans og Skatteudvalget var med til at sætte rammerne for servicekontrakterne på passagertransport.
Blev oplyst om mulige forringelser
Udvalget gjorde det klart, at kontrakterne skulle udformes inden for de økonomiske rammer, der var sat op. Til det svarede Naalakkersuisut, at denne ramme kunne medføre forringelser.
Læs også IA kvitterede for forringelser
Alligevel godkendte udvalget den 11. maj Naalakkersuisuts forhandlingsmandat, og det uden en mindretalsudtalelse til forringelserne. Heller ikke fra Aqqaluaq B. Egede.
IAs kritik lod vente på sig
Aqqaluaq B. Egede anfører dog på Facebook, at IA lavede en mindretalsudtalelse, hvor de kritiserer, at de nye servicekontrakter for at medfører forringelser.
Denne mindretalsudtalelse kom dog først flere måneder senere den 13. september, da de færdige kontrakter var til høring og udvalget ikke længere havde reel magt over servicekontrakterne. Noget som også fremgår af artiklen "IA kvitterede for forringelser."
Læs også Helt uacceptabelt og noget rodet