KNR journalist nomineret til en pris

Inga Hansens udsendelse "The Wandering Drum Dancer", er blevet nomineret til en pris ved den internationale radiofestival Prix Marulic i Kroatien.
Skrevet af Louise M. Kleemann
18. marts 2011 08:46

Radioudsendelsen blev nomineret blandt 65 indsendte forslag fra hele verden. Hun skal nu kæmpe om den fornemme titel i selskab med 6 andre journalister i kategorien dokumentarprogram.

Udsendelsen handler om den kendte trommedanser Egon Sikivat, der døde i januar 2009 i en alder af 67 år.

Inga Hansens samtaler med Egon Sikivat, fandt sted i perioden mellem 2008 og frem til hans dødsleje i 2009.

Udsendelsen blev sidste år nomineret til en pris ved Prix Europa, som er en af de mest prestigefyldte europæiske radio- og TV-priser.

Inga Hansen vil være til stede når vinderen af prisen får overrakt prisen den 13. maj i den kroatiske ø Hvar.