KNR blænder op for ny fredagsunderholdning

Fredag aften blænder KNR TV op for et nyt familie-underholdningsprogram med musik, komik og seerkonkurrence.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
23. februar 2018 18:27

Det hedder ”Unnugiaq” - eller "aftenstund" på dansk - og bliver sendt hver fredag i prime-time fra klokken 20.00 - 21.30 fra og med fredag den 23. februar og indtil midten af maj.

Vært på underholdningsprogrammet er Andreas Poulsen, hvis stemme er velkendt for mange af KNRs radiolyttere.

Han får hver uge besøg af kendte personligheder, og laver seerkonkurrencer - og fortæller her hvad vi kan forvente som seere af det nye program:

Under hver udsendelse spiller Hans-Jukku Noahsen med sit husorkester, og hver uge får de besøg af en kendt solist, der spiller med.

Komiske indslag bliver der også plads til. Den kendte komiker Piitannguaq Alaufesen, vil fredag efter fredag komme og vise nogle af sine sjove sketches.

Men det er ikke det eneste, fortæller programmets redaktør Aannguaq Nielsen:

Seerne får nemlig i løbet af hver udsendelse også mulighed for at være med i SMS-konkurrencerne, hvor de har mulighed for at vinde, 4.000 kr., 6.000 kr. og 10.000 kr.